skip to Main Content

Det må gerne være en god forretning at gøre godt

Virksomhedernes sociale ansvarlighed er under forandring. Den bliver stadig mere aktiv og udadvendt, og det er med til at skabe en ny form for velgørenhedskultur i befolkningen.

Da den amerikanske velgørenhedskampagne Red blev lanceret i 2006, var ramaskriget øredøvende. En lang række internationale firmaer var gået sammen om at sælge en lille andel af deres produkt i en rød version. Når forbrugerne så købte netop et rødt smykke, en rød iPod eller røde høretelefoner, donerede virksomheden bag et beløb til velgørenhed. Men hvorfor skulle den vestlige verden købe luksusvarer for at hjælpe de fattige frem for bare at hjælpe dem, lød protesterne?
Den tankegang har været en af årsagerne til, at mange virksomheder har holdt igen med at profilere sig på deres sociale ansvarlighed, mener professor i virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet Anne Ellerup Nielsen.
Begrebet Corporate Social Responsibility (Virksomhedernes Sociale Ansvar typisk forkortet CSR) er ellers blevet et stadig større indsatsområde de seneste 10 år. Ved at donere til velgørenhed eller handle samfundsmæssigt forsvarligt for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og klima har især private virksomheder kunnet markedsføre sig på at være ansvarsbevidste. Men frygten for at få kommercielle bagtanker skudt i skoene har altså afholdt mange fra at være særligt aktive på området.
Det er blevet helt acceptabelt at gøre en god forretning ud af sin ansvarlighed, såvel i egen produktion som at sælge et produkt på, at noget af overskuddet går til velgørende formål.

Skiftet hænger sammen med, at virksomhederne er begyndt at være mere ærlige om, hvad de selv får ud af at være gode, forklarer Anne Ellerup Nielsen. Det har givet dem større troværdighed hos forbrugerne, hvilket blot har øget incitamentet til at åbne endnu mere.

Kristelig Dagblad, 8. februar 2012

Back To Top